KÆRE DAGB(L)OG
February 29, 2004Filmanmeldelse: Just Married (2003)Kære Dagblog Jeg har set Årets Kedeligste Film! Man skal altid passe på med negative anmeldelser, fordi det kan være noget med, at en person fra en forkert målgruppe føler sig snydt efter at have spildt sine penge. MEN denne anmeldelse kan du altså godt tage alvorligt: Jeg må nemlig indrømme, at min kæreste tvinger mig til at se rigtig mange romantiske komedier - OGSÅ indenfor US teen-genren, som man skulle tro, at vi var vokset fra. Og jeg morer mig faktisk over flere af dem! Klicheerne tykke, men humoren kan ofte redde meget. Denne film derimod er én stor nedtur. Hele humoren er baseret på Fars fede ferie-stilen, hvor ALT går galt. Og derfor er der heller ikke så meget som én eneste lille, bitte overraskelse i hele filmen. Jeg beder ikke om, at de ikke skal finde sammen til sidst og undgå ALLE klicheer - men jeg tror ikke, at der var én eneste vits, som man ikke havde hørt før eller havde gættet punch-linen 2-3 minutter før den bliver fyret af/udført. Hvad tor du fx der sker, når brudgommen løfter bruden op for at bære hende ind af den smalle dør til deres hotelværelse? Ja, hun slår hovedet mod dørkarmen. Morsomt?
Nej, forudsigeligt og belastende. Man kan sagtens lave en film, hvor ALT går galt for personerne deri, men så skal det være virkelig gennemført for at blive sjovt - som i Not another teen movie eller American pie. I Just Married er det bare pinligt, kedeligt, meget irriterende og trivielt. Jeg ved næsten ikke, hvad jeg skal sige, for at være sikker på, at du ikke går ud og lejer den. Men tro mig, du kommer til at fortryde det, hvis du gør! Det er ikke KUN fordi den er kedelig, man bliver simpelthen i rigtig dårligt humør af den - jeg var næsten ved at græde snot over, at have spildt 2 timer af mit liv på den omgang tomgang og krumme tær.. Jeg be'r dig virkelig i bedste mening om ikke at se denne film. Hvis bare jeg kan stoppe ét menneske i at se denne film, har mine egne lidelser ikke været forgæves. Tak. Skrevet kl. 18:28 | February 26, 2004Mac'erne kommerKære Dagb(l)og Jeg har arbejdet i Danske Netbanks supportafdeling i laang tid nu. I al den tid jeg har været der, har Mac-folk bitchet over, at de ikke kunne bruge netbanken uden at køre VirtualPC. Nu er løsningen kommet: Løsningen er ikke, at de køber sig en regnemaskine. Men derimod køber en lille elektronisk dims, der ligner en regnemaskine. Den hedder et ActivCard, og erstatter nogle sikkerhedskomponenterne, der plejede at ligge på selve Pc'en. Enenste problem er, at Mac-folkene om muligt er endnu mere besværlige at have med at gøre, nu da de har fået deres vilje. Netbanken har vel omkring 400.000 brugere. Heraf har ca. 400 et ActivCard. Alligevel var 20 % af dem jeg snakkede med sidst på jobbet nok ActivCard-brugere! ![]() Skrevet kl. 19:07 | February 18, 2004LYDLØS computerUPDATE 24-05-2004: Læs kommentarerne - der er tilsyneladende folk, der har problemer + forhandleren er gået konkurs!
Kære Dagblog Jeg har lavet min bedste investering nogensinde. Nemlig en FULDSTÆNDIG LYDLØS PC. Der er selvfølgelig så mange, der reklamerer med, at de sælger støjsvage PC'er, men denne ER virkelig lydløs! Det skyldes, at der hverken bruges (støjdæmpede) blæsere eller almindelig vandkøling, men derimod et specielt væskekølingssystem, der pga. lav fordampningsgrad (fordamper vist ved ca. 40 grader) drives rundt af sig selv.
Calm PC'en ligner noget fra Star Trek og den er DYR... men den er DEJLIG! Min gamle PC lød som et jetfly i brunst, så det er SKØNT at slippe med hørelsen i behold. Tinitus gå hjem! Læs mere om dyret på Calm Systems Skrevet kl. 23:40 | February 12, 2004SPECIALE... pleaseJeg skal til at skrive speciale. Men jeg aner ikke hvad det skal handle om. Det eneste jeg ved p.t. er, at det skal interessere sig for noget jeg handler om. Eller faktisk omvendt. Det jeg mener er, at jeg ikke gider bruge det næste halve år på at sammenholde teorier - eller endnu værre: filosofier. Derimod kunne det meget vel være internet-relateret - specifikt WWW-relateret. Evt. med fokus på brugervenlighed, designguidelines, interaktionsformer eller deslige. Gerne med imperi ind over. Og meget gerne i samarbejde med erhverslivet. Ideer er velkomne, kære hjerne, kom i sving. Skrevet kl. 19:04 | February 7, 2004Ny pauseunderholdningDet originale Pingvin-spil er jo desværre forsvundet, men her er et par gode alternativer: Yeti-pinvin spillet i NY udgave Julemands-kast Have fun! ![]() Skrevet kl. 12:33 | February 5, 2004Bryan AdamsJeps Kære Dagblog! Min fornemmelse var korrekt - der var fundet på noget oplevelsesrelateret til min fødselsdagsgave.
Forældre + søster kom på surprisebesøg - og jeg fik billet til Bryan Adams koncert den 4. juni i Mølleparken, Ålborg fra søskende. Fedt! Heldigvis fik min kæreste en tidlig fødselsdagsgave og fik også en billet, så vi kan følges.
Man burde egentlig fejre halvårsfødselsdag, så man kan blive forkælet og opvartet i den store stil mere end én gang om året. Nybagt brød+kage til morgenmad, hjemmelavede luksussandwich til frokost, lagkage til eftermiddag, livretter til aftensmad (der er mange at vælge imellem, men det blev rejer, lasagne + hjemmebagt frugttærte med is). Lækkert!
- Men en løbetur er nok på sin plads snarest. ![]() Skrevet kl. 9:56 | February 2, 2004Endelig færdig med opgave :-)Hip hurra - i dag afleverer jeg min praktikopgave. Og så skal jeg da vist også til at tænke seriøst på et speciale! :-) Nu har jeg også snart fødselsdag.
Det bliver spændende. Jeg har på fornemmelsen, at mine forældre + evt. søskende har fundet på en spændende gave - oplevelses- eller ferierelateret.
- Se den spændende afsløring her på siderne senere. Spændende, siger jeg! Skrevet kl. 10:44 | Arkiv | Forsiden | Multimediahuset Sponsor: |