KÆRE DAGB(L)OG

En århusiansk nordjydes dagbog / dagblog / weblog / blog på nettet - om alt mellem sky og grus.
Mao. endnu en popsmart, navlepillenede blog med trivielle indlæg og hverdagstanker nedfældet som var det åbenbaringer


August 12, 2004

Sådan ser jeg ud

Så er der uploadet et vellignende billede af manden selv.
Synes personligt det er lidt sjovere at læse blogs, når man har set personen bag:



Et ret vellignende billede, jeg er iført blå shorts, grøn t-shirt og er ubarberet i skrivende stund.

Prøv selv

Via: Mortens Blog

Skrevet kl. 1:03 |


August 11, 2004

Sjove citater:



- Jeg hader generaliseringer. De kommer altid fra folk med små tissemænd.

- Fik lyst til at nakke hele min skole efter jeg havde spillet paperboy på min c64..

- Hvis jeg slapper mere af, så skider jeg sgu i bukserne!

- Jeg har 2 gange i mit liv troet at jeg skulle slå en prut, men hvor det viste sig at det IKKE var en prut.

Find flere fantastiske på http://andersh.dk/

- Jeg var til intim koncert med Erann DD i Lørdags, det var ret romantisk. Vi var inde og høre Thomas Helmig.

- Hvis man går ind i Føtex og køber 10 kasser øl, 3 flaske vodka, en flaske snaps, og fem flasker vin, ”så er der fest” - ville forbipasserende tænke. Går man derimod i Føtex og køber en øl, så er man en nederen alkoholiker

Husk at følge med i hylet på mental garage

Skrevet kl. 1:47 |


August 9, 2004

!! Adrrr !!



Jeg lider ikke af araknofobi. Men i dag var jeg ude for en ubehagelighed. Min cykel har stået udenfor i en op ad et træ det meste af sommeren, og var fyldt med spindelsvæv. Da jeg skulle bruge den i dag, skulle den derfor først rengøres - der blev endda spunket en enkelt langbenet e-kop væk, som splattede lidt ud over min negl.

Da jeg så stod oppe på Statsbiblioteket kløede det lige under t-shirtens ærme på bagsiden af armen. Nu kan du nok gætte hvad det var. Men det kunne jeg ikke. Så jeg rystede bare armen, men det kløede og kildede bare endnu mere. Så jeg vred albuen omkring for at kigge bagpå armen, og spottede et ordentligt 6-benet krapyl på vej sin ud af min ærme. YRK! Øjnene blev spilet op, adrenalinen blev skudt ud i blodbanen og dyret blev børstet væk med gentagne ferbrilske bevægelser.

Selvom man ikke har araknofobi er det altså skummelt, når krapylet lige frem kravler rundt på en!
Især fordi jeg mistænker den for at gå efter struben som hævn for dens artsfælle, som led splatterdøden via min negl.

Det minder mig om min forhenværende værste edderkopsoplevelse - som nu er rykket ned på andenpladsen:
Det er i mine teenageår, og jeg står i mine forældres helt hvide badeværelse og trykkede hudorme ud ved spejlet. Ud af den ene øjenkrog nærmest fornemmer jeg noget pile forbi på gulvet - bare en skygge, der hurtigt svæver forbi. Jeg lægger kun mærke til det, fordi der samtidig med bevægelsen var en kort lyd af trippende fødder i det ellers helt stille rum. Jeg tænker straks, at det må være en mus, for dem er mine forældre plagede af på det tidspunkt. Jeg vender mig om, og får øje på den største edderkop, jeg nogensinde har set sidde i det dunkleste hjørne af rummet. Kroppen er kæmpe, men det virkelig groteske er benene, der giver væsnet størrelse som min hånd, når fingrene er krogede, som når man efterligner en klo. Jeg tager en hel masse toiletpapir for at slå dyret ihjel, og da jeg kommer tæt på ser jeg, at man kan se hvert eneste af de tykke sorte hår på dens afskyelige legeme. Benene er endnu længere en først antaget - de er meget bukkede sammen. jeg tør simpelthen ikke tage den med toiletpapiret direkte, fordi jeg kan se, at den kan folde benene ud over kanten af papiret og få fat omkring min hånd - måske for at forsøge at vriste mine fingre fra papiret. Derfor tager jeg en hårspray som våben, og maser udyret med papiret under den. Det tog mig langt tid at glemme den først knasende lyd og derefter saftige smaskelyd, som blev indledt af en nærmest hvæsende lyd, som jeg tror var dens advarsel til fjenden. Gulvet var meget svært at få rent bagefter - den skidengul tyktflydende substans med sorte stykker i klistrede utrolig.

...
Nu kan jeg pludselig mærke, at de kravler overalt på mig. Og mon ikke jeg ufrivilligt æder en enkelt eller to i søvne i nat? Det er også OK, bare jeg ikke vågner imens den spræller i min mund.

Skrevet kl. 18:28 |


Verdensnyhed som berører os alle

Langt om længe er der dukket en rigtig spændende nyhed op i medierne. En nyhed som vil berøre os alle:

Coca Cola Company lancerer en ny Cola!


Den lille ny hedder C2, og smager næsten fuldstændig som Coca Cola, har kun halvt så mange kalorier, men er uden nutrasweet-smagen (i flg. Børsens oplysninger).

I øvrigt er en allerede en stor succes i Asien, hvor den først blev lanceret. Det er endnu ikke sikkert den kommer hertil landet, men mon ikke om et halvt års tid..?

Prøv så at benægte, at det til den tid vil berøre alle vores liv..


P.s. Pepsi lancerer et lignende produkt. Men herhjemme har de vist altid været lidt nummer to..

Skrevet kl. 14:55 |


August 8, 2004

Prozac Nation... for real!



Hørte lige i radioavisen, at englænderne nu indtager så mange lykkepiller, at man nu kan finde restspor af dem i drikkevandet.

Nu bliver det nok meget sjovere at drikke vand.. Og filmen Prozac Nation bliver måske en realistisk dokumentar. Måske ikke.


Skrevet kl. 21:37 |


August 7, 2004

Your land is my land..



Sidder I også inde og nyder sommervarmen foran PC'en?

Så kan I lige så godt more jer med den her:
Atom Films præsident-parodi

- Kanon godt lavet synes jeg!

Eftersigende skulle den have hærget nettet i et stykke tid, men jeg falder først over den nu..

Skrevet kl. 14:22 |


Smart til projektsamarbejde.. og privat fildeling

Fik et link over Messenger til den her service i dag:
http://www.foldershare.com

Det virker nyttigt til flere ting:
- Når man laver gruppearbejde, og altid døjer med at holde styr på filerne
- Når man man gerne vil dele filer med sine bekendte, og vil slippe for bøvlet med at alle skal sætte FTP-servere op

Skrevet kl. 1:57 |


August 5, 2004

Mini-anmeldelse: Det sidste træk af Stephen L. Carter



Bogen handler om en "stakkels", sort overklasseprofessor (eller i hvert fald øvre middelklasse), som på hver anden side i bogen brokker sig over, at han bliver undertrykt og racistisk behandlet, hvilket der end ikke er belæg for ud fra fortællingen. Det er måske en del af bogen pointe, men den vinkel skrives aldrig helt ud og fænger ikke rigtig an - den er bare en belastning for læsningen.

Det rigtige plot i bogen handler om et mystrie, som professorens døde far har efterladt sig til sin søn. Det forsøger han så at opklare - og dermed finde frem til sandheden om sin far - og måske sig selv og sin familie. Bogen er spændende på omkring 100 sider! Havde bogen derfor været på 150 sider kunne den måske anbefales. MEN nu er den altså på over 500 sider, og derfor er den simpelthen for kedelig og langtrukken.
Der er mere politik, jura, skilsmisse, livslede og familiedrama over det, end der er spænding og mysterie. Det kan jo også være OK, men bare ikke, når man har købt en spændigsroman ud fra bagside-teksten.

Bogen anbefales derfor IKKE.

Skrevet kl. 14:21 |


Arkiv | Forsiden | Multimediahuset Sponsor: Royalty Free Images