KÆRE DAGB(L)OG

En århusiansk nordjydes dagbog / dagblog / weblog / blog på nettet - om alt mellem sky og grus.
Mao. endnu en popsmart, navlepillenede blog med trivielle indlæg og hverdagstanker nedfældet som var det åbenbaringer


May 24, 2005

Anna David - Fuck Dig - fænger!


http://www.annadavid.dk/

Ved første 20 sekunders gennemlytning tænkte jeg, at "Fuck Dig" måtte være coverversion af enten et 4 Non Blondes eller Sinned O'Conner nummer eller noget i den stil - måske en blanding med noget RnB - det lød i hvert fald som noget, jeg havde hørt før.
Samtidig var teksten næsten irriterende - poptøser er trælse, men streetsmarte powertøser er ligeså. Og det er et meget ringe skodtrick at bruge så hårde ord som muligt - det støder ikke andre end vores forældres eller bedsteforældres generationer, men virker derimod kun latterligt og påtaget. Som om det ikke skulle være nok, havde stemmen i Fuck Dig så lyse nuancer og høje tonelejer ind imellem, at det næsten måtte være en teenager, der sang den.

Men det var de første 20 sekunder. Derefter var jeg solgt!

Sangen fanger mig lynhurtigt, og melodien og stemmen viser sig ikke at være en kopi af noget RnB blandet med 4 Non Blondes - men derimod blot at være i en kvalitet, der sender mine tanker derhen. De høje tonelejer rammes rigtig rent (på trods af stemme med en lille smule lækker hæshed), og giver nummeret gejst.

Brugen af de "hårde" ord virker ikke påtaget, men som hendes faktiske, nærmest naturlige, udtryksform - og jeg begynder ligefrem at sætte pris på brugen af "Fuck Dig" - man kan ikke lade være at trække på smilebåndet, når de to ord bliver sunget som ømt kor-lignende stemme i det fængende omkvæde.
Nu bliver der bare skruet helt op for P3-volumen på vej til arbejde hver morgen, når Anna David synger om, hvor hårdt man kan blive ramt som 20-årig formodet streetchik i vores ellers hyggelige hovedstad.

Skrevet kl. 23:30 |


May 8, 2005

Is med bræksmag

Reklamerne for de nye Magnum-is er simpelthen for skumle!

Jeg har ikke noget imod brug af nøgenhed, seksuelle referencer eller direkte porno i reklamer - tværtimod gør det jo den belastende reklameblok lidt mere interessant - men Magnums rammer helt ved siden af!

Reklamerne er nemlig direkte frastødende. Tankerne sendes nærmere mod vampyr/gyser-film end erotik. Blod, sved, snavs og jord er hvad jeg ser og husker. Det ville ikke virke unaturligt, hvis man i en fortsættelse til reklamen så en flok kakelakker kravle ud af munden på et lig.

Mums.

Skrevet kl. 10:32 |


Arkiv | Forsiden | Multimediahuset Sponsor: Royalty Free Images